Vi producerer vores lageprodukter i mange forskellige bøtte- og spandestørrelser - lige fra 100g til 10kg - alt efter kundens ønske. Små og mindre bøtter som f.eks. 170g og 450g aftager detailhandlen, hvorimod bøtter med 900g er den foretrukne størrelse blandt vores food service- og grossistkunder. Store 6 til 10kg's spande leverer vi hovedsageligt til salatfabrikker og sandwichkæder.
Private label
Konceptet private label et et hurtigt voksende forretningsområde, som stort set alle supermarkedskæder i verden efterhånden har gjort til en del af deres forretningsstrategi. Hos Chrisfish Danmark A/S producerer vi således store partier lagevarer som private labels på vegne af både nationale og internationale detail- og grossistkunder.